|
Vejledning:
Alle virksomheder er omfattet af bogføringsloven og skal derfor føre
kasserapport. Hvis du foretrækker at føre kasserapporten
på din PC, kan jeg - hvis du er kunde hos mig - gratis maile min elektroniske kasserapport
til dig.
Det
bliver herved meget lettere for dig at føre kasserapporten, da den
elektroniske kasserapport automatisk
sammentæller kassebeholdning, bankbeholdning, girobeholdning m.v. Hvis du ønsker at føre
kasserapporten manuelt, vil jeg foreslå, at du benytter Malling Becks
kasserapport nr. 4811.
Du skal så vidt
muligt sørge for, at alle transaktioner i din virksomhed går over
virksomhedens bankkonto. Dvs. at alle varekøb m.v. betales
med dankort eller via netbank. Ligeledes bør alle indbetalinger af dine
fakturaer indgå i banken enten vha. indbetalingskort eller over netbank.
Herved er det muligt at følge transaktionssporet. Alle kontante
transaktioner bør undgås.
Alle dine bilag sætter du ind i et ringbind - både dine udgiftsbilag og dine fakturaer.
Udgiftsbilagene sættes i betalings-datoorden, dvs. den dag udgiften er
blevet betalt (trukket på din bankkonto). Dine fakturaer blandes sammen
med udgiftsbilagene og indsættes efter den dato, som fakturaerne er udskrevet.
Udskrifter af kasserapporten sætter
du forrest i ringbindet sammen med
kontoudtog fra bank og giro. Kontoudtogene kan eventuelt være
udskrevet fra netbank. |